Om terapeuten

Nicolai Grocott

Autoriseret fysioterapeut med 11 års erfaring og en passion for at behandle hele kroppen som én sammenhæng.

11
År som autoriseret fysioterapeut
19
Kurser og videreuddannelser
Nicolai Grocott — autoriseret fysioterapeut
Grocott Fysioterapi Langeskov, Østfyn · Siden 2013

Nicolai Grocott

Autoriseret fysioterapeut · lic. phys.

Jeg er uddannet fysioterapeut og har arbejdet med kroppen på professionelt niveau i over 11 år. Mit udgangspunkt er altid en helhedsorienteret tilgang – jeg behandler ikke bare der, hvor det gør ondt, men forsøger at forstå hvorfor det gør ondt.

Kroppen er en kompleks sammenhæng. En patient med smerter i knæet behandles ikke kun i knæet – jeg ser også hvad der foregår i fødderne, hoften og ryggen, og hvordan det hele spiller sammen. Det er denne tilgang, der giver færre konsultationer og mere varige resultater.

Jeg har valgt at arbejde udenfor overenskomst for at have frihed til at afsætte den tid, der er nødvendig for en grundig behandling – frem for at følge et standardiseret tidsforløb. Det betyder, at du ikke behøver en lægehenvisning for at booke en tid.

Udover klinisk arbejde har jeg brugt 2,5 år på studier i idræt og sundhed, og jeg samarbejder med elite-sportsudøvere, aktive familier og alle, der ønsker at leve et aktivt og smertefuldt liv.

Uddannelse

  • Autoriseret fysioterapeut – University College Lillebælt
  • 2,5 år studeret idræt og sundhed
  • Videreuddannelse i kæbebehandling (TMJ)
  • Specialkursus i Formthotics indlægssåler
  • Kursus i taping og sportsskader

Specialer

  • Myofascial release og bløddelsbehandling
  • Ledmobilisering og manipulation
  • Holdningsanalyse og biomekanisk vurdering
  • Genoptræning efter skader og operationer
  • Holdtræning for ryg, skulder/nakke og knæ/hofte
  • Kæbegener og TMJ-dysfunction
Book en tid hos Nicolai Kontakt mig
Min tilgang

Sådan arbejder jeg

Hvert forløb er individuelt tilpasset. Jeg bruger en kombination af manuelle teknikker og aktive øvelser.

1

Første kontakt

En kort telefonsnak, hvor jeg hører ind til dine udfordringer og sætter den rigtige tid af til konsultationen.

2

Anamnese

Jeg kortlægger din problematik, varighed, hvad der forværrer/lindrer og hvordan det påvirker din hverdag.

3

Undersøgelse

Holdningsanalyse, funktionstest og smerteprovokation giver et klart billede af, hvad der reelt foregår.

4

Behandling

Manuelle teknikker kombineret med øvelser, der passer ind i din hverdag – og en plan for det videre forløb.

Anmeldelser

Hvad klienterne siger